Om os

BAR2 er en dansk underleverandør inden for stål- og metalbearbejdning med dybe rødder i den lollandske industri, hvorfra vi leverer specialiserede løsninger til krævende brancher i både ind- og udland.

Rødderne før BAR2

Virksomhedens faglige og industrielle rødder kan spores helt tilbage til 1967, hvor Lundtofte Stål blev etableret i Lyngby nord for København. Virksomheden arbejdede med bearbejdning af rustfrit stål og opbyggede gennem årtier en stærk position som underleverandør – særligt til den danske møbelindustri.

Senere flyttede aktiviteterne til Nakskov, hvor virksomheden fortsatte under navnet Nakskov Stålindustri. Omkring 2005 opkøbte Barto Nakskov Stålindustri. Her blev kompetencerne inden for rustfrit stål, præcisionsarbejde og serieleverancer videreudviklet, og virksomheden blev en central del af det lokale industrimiljø på Lolland.

I 2008 købt Barto yderligere møbelproduktionen hos Forchromnings Industrien ApS i Maribo, som var en specialiseret virksomhed med fokus på overfladebehandling og stålarbejde til blandt andet high-end dansk designmøbelproduktion. Barto overtog selve møbelproduktionen, men ikke forkromningsprocessen, som fortsatte hos Forchromnings Industrien i Maribo.

Barto og resten af Frochromnings Industrien smeltede senere sammen i 2010. Erfaringerne, medarbejderne og håndværket fra både Lundtofte Stål/Nakskov Stålindustri, Barto Nakskov og Forchromnings Industrien udgør derfor i dag det historiske fundament, som BAR2 er bygget på.

 

Etableringen af BAR2

BAR2 A/S blev officielt etableret den 18. juni 2010 af direktør Søren Sloth Jensen. Det var kulminationen på mange års erfaring i metalbranchen og markerede begyndelsen på en ny og stærk aktør i den danske stålindustri.

BAR2’s historie trækker som sagt tråde tilbage gennem flere generationer af lokale metalvirksomheder.

Da Barto Nakskov gik konkurs i juni 2010, købte Søren konkursboet, mens Per Hansen og Steffen Bak efterfølgende købte sig ind med 20% hver – opkøbet af Barto medførte overtagelse af alle aktiviteter, genstartede produktionen og sikrede, at de 35 medarbejdere hurtigt kom tilbage i arbejde. Grundet særlige regler kunne de ikke få lov til at fortsætte under navnet Barto, hvorfor det blev ændret til BAR2.

Dermed blev BAR2 etableret.

I ca. 2011 købte BAR2 selve forkromningen i Maribo, og omkring 2012 opkøbtes yderligere Rimeta (glas + stålblæsning + pulverlakering og vådlakering).

I august 2022 gik produktionschef Per Hansen på efterløn efter mere end 50 års aktivt arbejdsliv i metalindustrien.

 

BAR2 i dag – en del af C.E. Andersen

I 2025 blev BAR2 en del af C.E. Andersen A/S som led i et planlagt generationsskifte.

Efter opkøbet fortsatte Steffen Bak som en del af den nye ledelse, mens Søren Sloth Jensen har afsluttet sin aktive rolle i virksomheden efter lige knapt 50 år. Hans mangeårige bidrag – særligt inden for møbelproduktion – har været en vigtig del af BAR2’s udvikling og fortsætter som en stærk del af virksomhedens arv.

BAR2 bygger videre på det, vi altid har stået for: kompetence, kvalitet og tillid. Vi investerer løbende i teknologi, processer og samarbejder for at imødekomme fremtidens krav – uden at miste fokus på det solide, danske håndværk, som vores historie er bygget på.

Kontakt os - find medarbejder

Kontakt os med din forespørgsel, så finder vi sammen den helt rigtige løsning.

Hvad tilbyder vi

BAR2 fungerer som leverandør til stålindustrien uden egenproduktion. Det betyder, at vi kan sammensætte den optimale løsning på tværs af processer – altid tilpasset kundens behov.

Vi mestrer en bred vifte af processer inden for stål- og metalbearbejdning, herunder:

Vi leverer løsninger til en række brancher – fra industriel produktion og møbelbranchen til fødevare- og pharma-sektoren samt internationale kunder med høje krav til kvalitet, finish og dokumentation.

Stærk position inden for møbelproduktion

BAR2 har opbygget særlig ekspertise i bearbejdning af rustfrit stål til high-end møbelproduktion. Vi producerer blandt andet understel, stel og synlige metaldele, der passer til førende danske designbrands – med fokus på æstetik, ensartethed og høj kvalitet.